Finalisterne er klar

D. 15. oktober 2009

Endelig er de sidste finalister klar til den endelige final i Championat for ungheste under Dansk Rideforbund og Katrinelunds hingste/afkom er godt med.

Fire års finalen bliver repræsenteret ved Lancelot og Temptation som gik direkte til finalen ved den indledende runde da begge blev placeret som nr. 3. med 8,08 p. samlet. Derudover gik også Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi direkte videre til finalen, da den blev placeret som nr. 7 med 7,98 p. Efter en tur i trøstefinalen er Vivelstads Renoir e. De Noir med 7,7 p. også klar til finalen. Han bliver efterfulgt at Red Rebel med 7,68 p.

I 6 års klassen sejrede Charmeur e. Crelido i den indledende runde med 8,44 p. Han blev fulgt af Weltliebe e. Weltjunge med 7,88 p. Efter en tur i trøstefinalen er Welt Tiara E e. Weltjunge ligeledes klar til morgendagens final.

Vi ønsker held og lykke til deltagerne og glæder os til at se resultatet.